Topdressing af græsplæner
Hvad er topdressing og hvad bruges det til?
Topdressing er et gødningsprodukt til din græsplæne som er specielt sammensat af: Kompost, varmebehandlet naturgødning, finharpet muld, vermiculite samt finsand med korrekt kornkurve. Topdressing eller plænedressing som det også kaldes, er utroligt fint og nemt at arbejde med, sammenlignet med alm harpet muld som har højere vægtfylde. Her på Gruslevering.dk tilbyder vi topdressing til forskellige jordlag. Har du feks en meget leret undergrund, har vi feks en topdressing til leret jord, som indeholder mere sand end vores øvrige blandinger. Vores mest solgte blanding er dog vores vækstblanding (gødningsblandingen) som typisk anvendes på alle jordlag som et effektivt energitilskud. Vær opmærksom på at flere og flere kalder harpet muld tilsat sand for topdressing, en sådan blanding har vi også. harpet muld er god til opretning af en meget ujævn græsplæne, men har ingen gødningseffekt og har derfor intet med topdressing at gøre!
Sådan topdresser du din plæne
Før udlægning af plænedressing er det vigtigt man fjerne mos, blade og evt ukrudt. Græsset skal gerne være nyklippet, derved opnår man den bedste effekt af topdressingen. Der er delte meninger om man skal vertikalskære græsset først, har man muligheden for dette, anbefaler vi dog altid man vertikalskærer – og gerne både på kryds og på tværs for bedste effekt. I denne guide, som vi har afbilledet har vi dog forsøgt os uden vertikalskæring, med et ganske fint resultat til følge. Blandingen vi har anvendt på billederne er vores vækstblanding. Vi anbefaler 5-7mm lag topdressing, ikke tykkere da man ellers risikerer at svide græsset af pga den koncentrerede gødningsmængde. 1000 liter i bigbag rækker til ca 150-200 m2. Efter man har fordelt sit topdressing kan pallen bruges til at fordele topdressing, ved at man sætter en snor i og trækker den efter sig, det giver et ganske fornuftigt resultat.
Har man en meget ujævn græsplæne, eller måske med mange større huller – anbefaler vi at man først anvender harpet muld. Ønsker man at efterså med græsfrø, anbefaler vi at man eftersåer inden plænedressing, her opnår man bedst effekt. Såer man sine frø efter topdressing risikerer man – specielt i tørre perioder at frøene ikke vil gro, det er nemlig utrolig vigtigt at frøene kommer i forbindelse med det organiske materiale og ikke bare ligger oven på. Som udgangspunkt anbefales topdressing i starten af græssets vækstperiode – altså feks. Slut marts – start april, når nattefrosten er ovre.
Topdressing blandingerne er specielt sammensatte til deres formål og består bla af: Langtidsmodnet varmebehandlet parkkompost, varmebehandlet organisk gødning, speciel vasket 0/1mm sandblanding, finharpet muld, vermiculite.
De forskellige blandinger
Vi tilbyder forskellige slags topdressing her på siden i Greenbio bigbags til direkte levering:
- Topdressing vækst – Anvendes på alle jordlag, en af vores bedste topdress blandinger og benyttes til daglig anlægsgartnere, greenkeepere mm.
- Topdressing golf – Ren fin sandblanding, anvendes kun hvis din græsplæne står 110%.
- Topdressing til leret jord – Specielt sammensat så den virker optimalt på leret jord.
- Topdressing til sandet jord – Specielt sammensat så den virker optimalt på sandet jord.
Til rullegræs
Skal du anlægge rullegræs anbefaler vi topdressing til sandet jord. Årsagen til dette er at der i topdressing til sandet jord er bla er mere finharpet muld sammenlignet med øvrige blandinger vi sælger. Derudover ville vækstblandingen kunne virke for kraftig, ved anlægellelse af nyt rullegræs.
Plænedressing i løs vægt – Lagersalg
Vi producerer selv vores topdressing samt planteprodukter på egne topmoderne anlæg i Nordjylland. Samlet set producerer og sælger vi i nærheden af 8000 m3 om året som afsættes til private, anlægsgartnere, golfklubber osv. Vi har investeret i det nyeste udstyr til vores produktion, hvilket betyder vi kan sortere produkterne endnu finere end de fleste af vores konkurrenter. Vi er foruden godkendte af fødevarestyrrelsen til fremstilling af disse. Skulle du have brug for Danmarks bedste – og mest gennemtestede topdressing i løs vægt eller af få produceret plænedressing efter en speciel recept, så hjælper vi gerne med processen. Derudover har du mulighed for at benytte vores lagersalg, hos Kærvang Materialer, såfremt du selv ønsker at afhente dit topdressing/plænedressing.